Vedtægter
- for Hvalsø handel- og erhvervsforening.
- Foreningens navn er "Hvalsø Handelsring og Erhvervsforening", og dets formål er at varetage samarbejdet mellem handlende og erhvervsdrivende i Hvalsø kommune, samt disses interesser overfor myndigheder og andre, samt virke fremmende for erhvervslivet i Hvalsø kommune.
- I foreningen kan optages enhver som er selvstændige erhvervsdrivende, eller beklæder en ledende stilling indenfor erhvervslivet, i Hvalsø kommune. Hver virksomhed kan dog kun repræsentere én stemme i forbindelse med afstemninger. Enhver der ønsker at blive optaget i foreningen, må henvende sig til bestyrelsen, der afgør spørgsmålet ved førstkommende møde. Nægtes nogen optagelse, kan vedkommende indanke sagen for den ordinære generalforsamling.
- Generalforsamlingen er øverste myndighed. Ordinær generalforsamling som afholdes i marts måned, skal bekendtgøres senest 14 dage før. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når flertallet af bestyrelsen kræver det, eller 1/3 af medlemmerne kræver det. Samme indvarslingsfrist som ordinær generalforsamling.
- Forslag som ønskes behandlet på en generalforsamling skal fremsættes skriftligt, og være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Disse skal derefter udsendes til medlemmerne senest 3 dage før generalforsamlingen.
- Dagsorden for generalforsamling.
- valg af dirigent, samt to stemmetællere
- kontrol af deltagere
- beretning ved formanden
- regnskabet fremlægges af kassereren
- næste års budget
- valg af formand og kasserer
- valg af bestyrelsesmedlemmer
- valg af én suppleant
- valg af én revisor, samt én revisorsuppleant
- indkomne forslag (skriftligt til formanden senest 8 dage før)
- eventuelt
- Alle afstemninger på generalforsamlingen skal foregå skriftligt, såfremt blot eet medlem ønsker det.
- Bestyrelsen består af 5 medlemmer hvoraf formanden og kassereren vælges direkte på generalforsamlingen. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for to år ad gangen. Der skal således vælges en formand og et bestyrelsesmedlem i ulige år, og en kasserer og to bestyrelsesmedlemmer i lige år. Yderligere vælges to suppleanter, samt to revisorer og revisorsuppleant. Af disse 5, nyvælges ligeledes halvdelen hvert år. Alle valgte kan genvælges, dog skal der altid være opstillet modkandidat/er.
- Bestyrelsen konstituerer sig selv med en sekretær. Bestyrelsen bestemmer selv sin egen forretningsorden.
- I forbindelse med vedtagelsen af budgettet fastsættes og godkendes det kommende års kontingent af generalforsamlingen. Bestyrelsen kan dog om nødvendigt, foretage mindre midlertidige forhøjelser, idet disse herefter skal godkendes ved næste generalforsamling. Kontingentet opdeles således at handlende og liberale erhverv betaler fuldt kontingent, medens håndværkere betaler 25% af normalkontingentet.
- Bestyrelsen kan udelukke et medlem, der ikke rettidigt indbetaler kontingent. Regnskabsåret er kalenderåret.
- Udmeldelse skal ske skriftligt til formanden eller kasserer senest en måde før en 1. Januar.
- Eksklusion af et medlem kan kun ske på en generalforsamling med skriftlig afstemning.
- Bestyrelsesmøder afholdes, når formanden eller to bestyrelsesmedlemmer kræver det.
- Alle afstemninger såvel på generalforsamlingen som bestyrelsesmøder afgøres ved simpelt flertal. Lovændringer kan kun vedtages af en generalforsamling, og hertil kræves 2/3 stemmeflertal af de fremmødte medlemmer.
- Til varetagelse af foreningens forskellige aktiviteter nedsættes der udvalg. Der skal permanent være et udvalg som varetager foreningens forhandlinger med Hvalsø kommune og andre myndigheder. Dette udvalg skal være sammensat af to handlende og én fra liberale erhverv. I hvert udvalg skal der sidde mindst eet bestyrelsesmedlem.
- I tilfælde af opløsning af foreningen, indkaldes til ekstraordinær generalforsamling. Mindst 50% af medlemmerne skal være til stede, der fordres 5/6 af de afgivne stemmer til gyldig beslutning af opløsning. Såfremt 50% af medlemmerne ikke er til stede, indkaldes til ny generalforsamling, denne er beslutningsdygtig uanset fremmødte antal medlemmer, dog kræves her også 5/6 flertal
- I tilfælde af ophør, skal foreningens midler anvendes til alment velgørende formål
Således vedtaget på den første ordinære generalforsamling d. 19.marts 1986